Gå til hovedindholdKlik for at se vores Tilgængelighedserklæring, eller kontakt os med spørgsmål om tilgængelighed.

Person with a pencil in their hand, analyzing graphs on a laptop screen

Brugeranalyser med Xerox® MPS Advanced Analytics

I en tid hvor markederne og de økonomiske trends udvikler sig med lynets hast, er organisationerne nødt til at reagere lynhurtigt og justere deres strategier her og nu. En sådan grad af behændighed kræver at man ser det hele bedre – at man har adgang til betimelige oplysninger og pålidelige indblik, der lader en træffe forretningsmæssige beslutninger på rekordtid. Hvor begynder du så?

Software til printstyring bliver ofte overset og nærmest ikke brugt, men det er faktisk en skattekiste af uvurderlige printdata. Og at trække på disse data, især på bruger- eller afdelingsniveau, kan hjælpe dig med at fremme effektiviteten og efterlevelsen af politikker i hele din organisation.

Lås op for centrale printdata og lad dem arbejde for dig

Brugeranalyser er en del af MPS Advanced Analytics, som lader dig dykke ned i de data, der er begravet dybt inde i dine systemer til printerhåndtering, hvilket kan give dig en grundlæggende forståelse af printerbrugernes opførsel og lade dig reagere på disse indblik i realtid. At se hvad der bliver printet, af hvem og hvornår, kan hjælpe dig til at fokusere på brugere/afdelinger med et stort dokumentforbrug og med at reducere omkostningerne, styrke bæredygtigheden, fremme sikkerheden og opfordre til bedre brugsmønstre efter behov.

Et synsfelt uden plads til blinde punkter

Du kan ikke reagere på data, du ikke forstår – for slet ikke at tale om data, du ikke kan se. Brugeranalyser kan hente data fra alt bredt anvendt tredjeparts-software til printstyring og samle det i et enkelt vindue på dit dashboard, hvor du får klare og interaktive visualiseringer, der bringer det hele i fokus. Nu er det hurtigere og nemmere at identificere brugsmønstre og muligheder for at spare, såsom afdelinger med et stort forbrug, perioder med høj belastning og arbejdsgange der bruger meget papir.

Hold dig på tæerne ved at kaste et holistisk blik på dit dokumentmiljø. Uanset om du ønsker at få det store overblik eller nørkle med detaljerne, skal vi nok give dig den information du skal bruge for til stadighed at have en mere forbundet og intelligent arbejdsplads.

[på engelsk]

Del