Ilægning af papir i magasinerne i HCVF (High Capacity XLS Vacuum Feeder)
Vigtigt:
Hvis der er lagt færre end 100 ark papir i, lægger magasinstyrene for stort tryk på papiret, så papiret fremføres skævt. Skæv fremføring af papir fører til papirstop.
1. Træk forsigtigt magasinet helt ud mod dig, indtil det stopper.
2. Fjern alt resterende papir i magasinet.
3. Luft arkene, og sørg for, at ingen kanter stikker ud. Derved undgår du, at arkene hænger sammen i kanten, hvilket reducerer risikoen for papirstop.
4. Læg 100-500 ark papir i. Fortrykte medier skal ilægges med den trykte side opad.
a. Juster papirets kanter op mod højre side af magasinet (1).
Papiret kan ilægges med kort fremføringskant (KFK) i stående retning, eller med lang fremføringskant (LFK) i liggende retning.
b. Hvis du vil justere papirstyrene, skal du trykke udløseren ind og forsigtigt flytte styrene således, at de netop rører ved kanten af papiret i magasinet (2).
5. Læg de resterende ark i magasinet, og juster derefter papirkanterne i den viste retning (1). Juster papirstyrene ved at trykke styrudløseren ind, og placer styrene således, at de netop rører ved kanten af papiret i magasinet (2).
6. Skub forsigtig magasinet ind på plads, indtil det stopper.