Xerox : Arbejde med : Profiler : Foldningsjustering : Opret eller rediger procedure for justering af 2-foldning, et ark/flere ark
Opret eller rediger procedure for justering af 2-foldning, et ark/flere ark
Bemærk: Funktionen Foldningsjustering er kun tilgængelig, når Production Ready-efterbehandler, Production Ready hæfte-/falseenhed og Production Ready-efterbehandler Plus er installeret.
Brugeren og administratoren kan oprette, redigere og slette profiler. Hvis du vil justere foldningspositionen for pjecer, skal du først oprette en profil med justeringerne. Nedenstående fremgangsmåde indeholder de grundlæggende trin, der kræves for at oprette en ny eller redigere en eksisterende 2-foldningsjusteringsprofil til et enkelt ark eller flere ark.
1. Sørg for, at det korrekte papir er lagt i Production Press, og programmér magasinet. Ved pjecer skal papiret ilægges med kort fremføringskant (KFK).
2. Vælg Profiler.
Vinduet Profiler vises.
3. Vælg fanen Foldningsjustering.
4. Klik på ikonet Ny for at oprette en profil. Hvis du vil redigere en eksisterende profil, skal du vælge den ønskede profil på listen og derefter klikke på ikonet Rediger.
Vinduet Profilegenskaber vises.
5. Indtast et nyt navn, eller rediger et eksisterende navn i feltet Profilnavn.
Det anbefales, at du anvender et navn som angiver foldningstypen, f.eks. Almindelig 1 foldning.
6. I menuen Foldningstype skal du vælge den ønskede foldningstype, f.eks. 2-foldning– flere ark.
7. Vælg de ønskede papirindstillinger, f.eks. Format, Type, Belægning og Vægt.
8. For fremføringskant skal du vælge kort fremføringskant.
9. Vælg Prøveudskriv.
Vinduet Foldningsjustering - Prøveudskrivning vises.
10. I menuen Magasin skal du bruge pilen til at vælge magasinet med det ilagte papir, du bruger.
11. Hvis du bruger beskæringsmodulet til at rille sider, skal du indstille falsning til Til. Kun den første og sidste side i pjecen falses. Ellers skal du lade indstillingen være slået Fra.
12. Vælg Prøveudskriv.
Der vises en meddelelse om, at prøveudskrivningen udføres og derefter en meddelelse om, at udskrivningen er fuldført.
13. Vælg Luk for at lukke meddelelsesvinduet.
14. Bemærk justeringsområdet for Sæt 1, der viser de to mål, A og B, som du skal bruge til at måle og angive.
15. Hent prøveudskrivningen fra udfaldsområdet på Production Press, og hold den foran justeringerne for Sæt 1 i den position, der vises på vinduet. Med den store sorte pil opad og pegende til venstre.
16. Vurder om den venstre (øverste ikon) og højre side (nederste ikon) af foldningen er lige, eller om en af siderne er længere. Hvis den ene side er længere, skal du måle overlapningen, som er afstanden mellem kanterne. Noter forskellen i millimeter.
17. Vælg den korrekte foldningsposition for enten ét ark eller flere ark:
Venstre side af foldning er for lang.
Højre side af foldning er for lang.
Venstre og højre side er lige lange.
18. Hvis du vælger enten at venstre eller højre side af foldningen er for lang, skal du angive overlapningens størrelse med pilen op. Når du indtaster målet i millimeter, ændres billedet af foldningen for at bekræfte, hvilken kant du valgte som den længste. Se på billedet, og kontroller, at det repræsenterer prøveudskriftens layout.
19. Vælg Prøveudskriv i området Ark i sæt 1, og vurder udskriften med de nye indstillinger.
20. Gentag ovenstående trin, hvis det er nødvendigt at foretage flere justeringer for den nye foldningsposition. Eller gå til følgende trin.
21. I højre side af vinduet, baseret på vægten af det valgte papir, viser området for arkene i sæt 2 det maksimale antal ark, du kan tildele til pjecen. Du kan indstille tallet til det nøjagtige antal sider, der er i din pjece, men du må ikke overskride det antal, der er angivet i feltet.
22. Vælg på Prøveudskrivning i højre side af vinduet.
23. I menuen Magasin skal du vælge Start.
24. Hvis du vil justere sæt 2, skal du gentage trinnene for sæt 1.
25. Når alle justeringer er fuldført, skal du vælge OK. Den nye eller redigerede justeringsprofil vises i vinduet Foldningsjustering.
26. Vælg Luk for at afslutte Profiler, og gå tilbage til hovedvinduet.