Xerox : Komme i gang : Apps, funktioner og indstillinger : Berøringsfrie arbejdsgange
Berøringsfrie arbejdsgange
Der findes to funktioner, der kan konfigureres, så enheden kan udføre bestemte handlinger, når der registreres originaler i den automatiske dokumentfremfører:
Standardskærm når der registreres originaler: Denne funktion indstiller standardappen til at starte, når der lægges originaler i den automatiske dokumentfremfører. Indstillingen anvendes, når enhedens betjeningspanel kun viser startskærmen.
Automatisk start, når der registreres originaler: Denne indstilling aktiverer funktionen Automatisk start. Funktionen Automatisk start gør det muligt for enheden at starte en opgave automatisk i en app. Enheden kan f.eks. konfigureres til at starte Kopi-appen automatisk, når der registreres medier i den automatiske dokumentfremfører. Funktionen Automatisk start anvendes for kopierings-, e-mail-, fax-, scan-til- og ettryks-apps. Automatisk start kan aktiveres for individuelle apps eller for alle understøttede apps.
Når både funktionen Automatisk start, når der registreres originaler og funktionen Standardskærm når der registreres originaler er aktiveret for en app, kan du oprette berøringsfrie arbejdsgange. I det følgende eksempel beskrives dette scenarie for en ettryks-app baseret på appen Kopiering. I dette scenarie vælges ettryks-appen som standardappen, når der registreres originaler, og Automatisk start er aktiveret til ettryks-appen. Betjeningspanelet viser startskærmen. Når en bruger placerer originaldokumenter i den automatiske dokumentfremfører, starter enheden automatisk ettryks-appen. Kopien startes inden for 7 sekunder, medmindre brugeren annullerer den automatiske handling.
Når Personalig tilpasning er aktiveret, kan en bruger, der er logget på, personalisere deres standardapp, når der registreres originaler. Den personlige indstilling for standardappen, når der registreres originaler, gælder for en bruger, der er logget på, når betjeningspanelet viser startskærmen. Den foretrukne app åbnes, når brugeren placerer dokumenter i den automatiske dokumentfremfører.
Se Tilpas for flere oplysninger om at oprette og bruge ettryks apps.
Hvis du ønsker detaljerede oplysninger om konfiguration af funktionen Standardindstillinger for startskærm og Automatisk Start, skal du se System Administrator Guide (Vejledningen for systemadministratorer)www.xerox.com/office/VLB415docs.